Digital247
SEM

Spor dine indgående links i Google Analytics

Hvis man er seriøs med sit website og sin online markedsføring, så bruger man selvfølgelig Google Analytics. Men der er mange, som ikke aktivt benytter kampagnesporing på deres online tiltag og det er en fejl.

Med kampagnesporing kan man eksempelvis:

  • Måle effekten af ens eksterne bannere.
  • Se hvilke statusopdateringer på de sociale medier, der giver værdi.
  • Blive klogere på effekten af ens nyhedsbreve og se hvad der virker.
  • Måle effekten af offline kampagner via QR koder. Og meget mere!

Så nemt er det

Det eneste du skal gøre er at tilføje lidt ekstra værdier til din url, hvilket Analytics opfanger og automatisk integrerer i dine Analytics data.

Tip: Google har en generator som du kan bruge til at hurtigt oprette UTM links. Du finder den her:
https://support.google.com/analytics/answer/1033867?hl=da

Scroll ned til:

utm generator
Felter markeret med * skal naturligvis udfyldes, mens de andre felter er obligatoriske.

Felterne beskriver egentlig sig selv, så det er op til dig hvor detaljerede dine oplysninger skal være i Analytics. Hvis vi eksempelvis vil dele en statusopdatering på Facebook, omkring en artikel, så kan vi lave følgende url:

http://redweb.dk/aktuelt/simpel-remarketing-pa-facebook?utm_source=facebook&utm_medium=content-marketing&utm_campaign=Simpel%20remarketing%20p%C3%A5%20Facebook

Her angiver vi minimumsoplysningerne:

  • Url (landing page hvor skal kampagnen leder hen til)
  • Kilde (hvor kommer den besøgende fra. I dette tilfælde facebook)
  • Medium (hvilket medie er benyttet. I dette tilfælde content marketing)
  • Navn (Angiv navnet på kampagnen i dette tilfælde Artikel omkring Facebook remarketing)

Herfra bliver alt data integreret i Analytics som Kampagnetrafik:

alle kampagner

Man kan udvide med lidt ekstra parametre, så man f.eks. kan adskille to links fra én side.

Forkort din URL

Når man har tilføjet en UTM kode bliver URL’en selvfølgelig noget længere. Her kan du med fordel benytte en URL-shortener for at forkorte din URL. Det er meget nyttigt på nogle af de sociale medier hvor man kun har X antal tegn tilgængelig til sin opdatering. Google har selv en URL-shortener som du finder her: https://goo.gl/

Indtast blot din URL og tryk ”Shorten URL” hvorefter du vil modtage en meget kortere URL som du kan bruge i din kampagne.

Giver dit arbejde værdi?

Det tager ikke mange sekunder at tilføje sporingen men kan til gengæld skabe en kæmpe værdi for dig eller din virksomhed, da du får et bedre indblik i din ROI. I dette tilfælde kan det f.eks. være på den tid du bruger på at lave et facebook opslag sammenlignet med hvor meget trafik/leads den har genereret til dig.

På sigt kan du så sammenligne med hvilke online kampagnetiltag som fungerer godt og hvilke tiltag du ikke bør fortsætte med ift ROI.

Sporingen giver selvfølgelig ikke det endegyldige svar på, hvordan din fremadrettede kampagnestrategi skal være. Men det kan hjælpe dig med at få en forståelse af, hvordan du bedst bruger timerne som du har tilgængelig til online markedsføring.

Har du brug for hjælp til opsætning af enten Analytics eller UTM så ring eller skriv gerne til os.

Vi har desuden skrevet en artikel med andre tips og tricks til Analytics som du finder her.

Jesper Tønder

Jesper Tønder

Jesper er Projekt konsulent hos redWEB. RedWEB er verdens største konsulenthuse med speciale i Joomla CMS. Vi arbejder med alt fra almindelige websites til integrerede webshops, samt specialudviklede webportaler og udvikling af apps til iPhone og SEO. Alle vores webløsninger er baseret på Joomla CMS, som kan tilpasses individuelt til vores kunders behov.

Add comment

Trending

Advertisement

Menu

Download Form

 

Verification