Digital247
eCommerce Digital247

Sådan får du en stærk B2B e-handelsløsning

En B2B e-handelsløsning lyder umiddelbart ikke meget anderledes end B2C webshoppen. Men en god B2B webshop kan hjælpe dine sælgere og minimere supporttiden.
På en almindelig B2C webshop handler det om at skabe trafik og et brugervenligt flow, som dine kunder let forstår.

I en B2B e-handelsløsning er brugervenlighed også nødvendigt, men da man allerede har et kundeklientel i forvejen er der tit ikke et behov for at skulle få kunderne ind på løsningen. Du får her de 5 råd i den korte version, du kan læse mere uddybende om dem efterfølgende:

  1. Hjemmeside og e-handel skal samles på den samme platform.
  2. Alt skal søgemaskineoptimeres
  3. En synlig e-handelsløsning øger omsætningen
  4. God integration af systemer sikrer enkel og smertefri vedligeholdelse
  5. Husk det er mennesker du handler med – Også på din B2B e-handelsløsning.

En god B2B e-handelsløsning kan optimere driften af virksomheden

Når det kommer til B2B e-handelsløsningen er der mange fordele at hente når det kommer til optimeringen af driften af virksomheden. Ordrer kan behandles med færre ressourcer via selvbetjening og det er her, der er store fordele at hente, så man kan befri medarbejdere til andre opgaver.

Når først kunden er logget ind har du en fantastisk mulighed for at få brugbar information, og du kan således målrette budskaber og indhold.

Det er vigtigt at få kunden til at føle at din løsning er til for dem, så de let kan blive betjent.

Den gode B2B e-handelsløsning bør derfor som et minimum have flere af de følgende overvejelser med i kravsspecifikationen.

1. Hjemmeside og e-handelsløsning skal samles på den samme platform

Førhen separerede man ofte virksomhedens brandingsite og e-handelsløsning, men man drager store fordele ved at have begge dele inkorporeret i et samlet site, så dit brand, artikler, blogs m.m. er med til at øge salget for virksomheden.

En god B2B e-handelsløsning behøver ikke kun at sælge til erhvervskunder, det er altid muligt at åbne for B2C salg når virksomheden er klar til det. Dette bør dog tænkes ind fra start, da man ikke bør separere disse to løsninger fra hinanden.

2. Alt skal søgemaskineoptimeres

Hele virksomhedens hjemmeside og e-handelsløsning skal tænkes sammen fra start. På den måde får du muligheden for at drage fordel af øget søgemaskineoptimering.
En god søgefunktion, der både indeholder muligheden for søgning på fritekst eller produktnumre er essentielt for brugervenligheden.

Hele produktkataloget skal optimeres til søgninger, og alle produkterne skal være berigede med brugbar data, såsom produktbeskrivelser, brugsvejledning, størrelser, varianter m.m. Opdaterede produkttekster på e-handelsløsningen, der er beskrivende, er essentielle i forhold til søgninger, ligesom synonymer for produkterne skal tage højde for forskellige stavemåder. Dette er er vigtige parametre for en bedre søgemaskineoptimering i f.eks. google.
Det lyder måske trivielt, men erfaringen viser, at der kan gøres meget.

3. En synlig e-handelsløsning øger omsætningen

Uden en synlig e-handelsløsning mister du omsætning. Artikler på websitet bør indeholde links ind til produkter i e-handelsløsningen hvor det er muligt, og giver mening.
Det er en fordel med et godt banner som linker ind til en produktkategori eller en samling af produkter for at hjælpe kunden så meget som muligt med at finde de produkter som de har behov for.

Det skal være nemt at finde ind til produktet og således købe det. Er der først skabt en interesse, skal det være nemt uden komplicerede omveje til din e-handelsløsning.
Når kunderne hurtigt kan finde det de kommer efter ser vi typisk, at konverteringsraten vil stige. Dette betyder at exit raten er lavere, på den måde får du mere værdi ud af dine besøgende på løsningen. Derudover betyder det, at kunderne betjener sig selv, og du slipper for at skulle tage imod ordre pr telefon eller e-mail.

4. God integration af systemer sikrer enkel og smertefri vedligeholdelse

God integration af virksomhedens systemer sikrer enkel og smertefri vedligeholdelse. Langt de fleste virksomheder, som har behov for en e-handelsløsning har et produktkatalog. Dette skal naturligvis integreres i shoppen. Er produktkataloget godt integreret i shoppen kræver det kun vedligeholdelse et sted, frem for flere steder. Med en god integration mellem virksomhedens ERP-systemer og e-handelsløsningen sparer det medarbejderne for en række af arbejdsgange og besværlige processer.
Det er også muligt at have grunddata i ERP og så berige produkterne med ekstra info, afhængigt af virksomhedens datagrundlag.

5. Husk det er mennesker du handler med – også i B2B e-handelsløsningen

Selvom det er en B2B e-handelsløsning du har opsat, så er det stadig mennesker, som sidder bag skærmen du handler med. De er vant til, at de som personer er tænkt ind i et system, og derfor skal brugervenligheden være i top. Det handler derfor om, at lave en enkel og intuitiv brugerflade.
Dine kunder er måske vant til at ringe ind med deres ordrer. Det kræver selvfølgelig noget arbejde fra din side at ændre deres vaner.
Internt i virksomheden vil der selvfølgelig også være arbejdsgange der skal ændres som kræver oplæring, men når først det hele kører, så vil det gavne alle.

Denne artikel er tidligere blevet publiceret af Morten Røermose fra Oxygen.

Redaktionen

Redaktionen

Digital247 er et medie for alle, der arbejder med og interesserer sig for digitale forretningspotentialer, sociale medier og digital teknologi.

Som læser kan du finde inspiration, konkrete anvisninger og anvendelig viden om de udfordringer og problemstillinger, som mange står overfor.

Indholdet vil være bredt, men vi vil også søge at fokusere på udvalgte temaer, der er aktuelle eller generelle udfordringer i de fleste virksomheder. Det kan f.eks. være marketing sociale medier, digital branding, content marketing og meget andet.

Add comment

Trending

Advertisement

Menu

Download Form

 

Verification