Digital247
Digital247 Digital Marketing

Byg din egen digitale marketing maskine. 10 Gode råd

Er du en af dem der rigtig gerne vil have flere leads, kunder og ordrer fra internettet? Så skal du læse disse 10 gode råd til hvordan du bygger din egen digitale marketing maskine og skaber betydelige resultater.

1. Sørg for at dine kunder kan lide dig.
Dette vil af de fleste blive opfattet som sund fornuft, men der er mere i det end som så. Det er ikke nok at have et godt produkt eller en god service. Folk vil ikke købe fra dig, hvis de ikke kan lide dig. Derfor er det vigtigt at vise potentielle købere, at hvad du vil med et samarbejde, er fokus på hvad du kan gøre for dem, og i sidste ende, kommunikere det, så kunden ikke er i tvivl.

Engagement er nøglen til at få dine kunder til at lide dig. Dette er også grunden til at så mange succesfulde virksomheder bruger sociale medier til at interagere med forbrugerne og skabe loyalitet. Gør en god gerning, hjælp kunden uden at sende dem en regning som det første – og du har en kunde for livet.

2. Vær konkret.
Mange virksomheder har mere end én service eller et produkt. Det gør det ofte kompliceret at kommunikere alle via ét website. Startsiden på et website bør altid fokusere på et centralt tilbud, der lokker besøgende til og skaber dialog. Dette kan derefter rettes til hele linjen af produkter eller services. Keep it simple. For meget indhold kan virke overvældende for en ny besøgende.

3. Brug korte tekster, men lad være med at overdrive.
I Content Marketing og kommunikationskredse er dette ofte et særdeles debatteret tema. Men logisk set må man kunne konkludere, at der er kunder der er klar til at købe eller tage action uden at have læst en hel (lang) tekst, og så er der dem der er mere skeptiske og i tvivl, og disse har helt klart stor gavn af at læse en fyldig tekst. Derfor vil det alt andet lige, være en fordel at levere tekster, der aldrig er så korte, at de mangler vitale informationer – men undgå at de bliver så lange, at de keder kunden.

4. Repositionér dine call to actions og sign-up formularer.
Hvor på dit website dine call to actions vises, kan have en enorm indflydelse på hvor mange abonnenter du tiltrækker til dit nyhedsbrev. Indsamling af email-adresser og andre oplysninger er gavnligt, men det må aldrig være på bekostning af den sympati du skal have kunden til at føle for dig og din virksomhed. Det er stadig nummer et. Gør dine call to actions synlige, men undgå at oversælge budskabet.

5. Dine konkurrenter er kun ét klik væk.
Et website i dag er det samme som din virksomheds hovedkvarter. Et vindue, direkte ind til din virksomhed. Det er ofte det første som dine potentielle kunder ser, og derfor er det overordentligt vigtigt, at du sikrer at dine kunder bliver motiveret til at tage kontakt til dig, på baggrund af den oplevelse de har når de besøger dit website. Dine konkurrenter er kun et klik væk. Det handler derfor ikke kun om billeder og navigation. Det handler om indhold som er forståeligt for dine kunder, og som hurtigt får dem til at forstå, hvad der er værdien for dem, ved at være kunde hos dig fremfor hos konkurrenten.

6. Hastighed, hastighed og hastighed.
En forsinkelse på et website kan forårsage et kundetab på op til 7%. (kilde: Technorati). Optimering af en hjemmeside er en simpel investering, der hurtigt kommer hjem. Kunderne ønsker at være i stand til at navigere med det mindste antal mulige trin. De vil endda forstå og acceptere en fejl her eller der, hvis sitet ellers er konsekvent hurtigt.

7. Giv de besøgende en grund til at stole på dig.
Der er en masse virksomheder, der kan sige, at de er gode til noget. Dette er vigtigt at bakke op med branchemæssig troværdighed. Man kan opnå stor anerkendelse ved at eksponere relevante eksterne kilder og linke direkte til disse, fra ens website. Det skaber en positiv indsigt i ens virksomhed og giver en regulær værdi for den vare eller service man sælger. Nøgleordet er troværdighed.

8. Sælg ved at informere frem for at manipulere.
Ved at placere dig selv som en ressource folk kommer til for at få råd, vil du ikke være tvunget til at overtale dem til at købe fra dig, da beslutningen om at gøre dette vil ske automatisk fordi kunden på forhånd har tillid til dig og din virksomhed.

Det er vigtigt at være tilgængelig for din målgruppe. Blogindlæg og distribution af relevant indhold er vigtige elementer i en moderne marketing strategi. Gode, relevante blogindlæg, er værdiskabende for læseren, og samtidig er de med til at øge både din eksponering og graden af tillid til dig, hvilket på sigt vil føre til flere loyale kunder.

9. Vær synlig i sociale medier, relevante grupper og communities.
Content is king. Det ved de fleste. Og Content Marketing er noget de fleste større virksomheder laver. Men uden distribution og promovering af content, kan det være det samme. Det svarer til, at man kan være en super dygtig journalist der skriver fantastiske artikler til et seriøst nyhedsmedie som ingen kender. Skønne spildte kræfter. Overvej hvilke salgskanaler der kan bære dine budskaber ud til din målgruppe, og gå i gang med at distribuere dit content, der hvor effekten er størst.

10. Dit website skal være dynamisk og responsivt.
Et website anno 2016 skal være en marketing maskine, der sikrer flere kundedialoger, flere leads, flere møder, flere ordrer og flere faste kunder. Kunderne vil have nyt indhold der engagerer. Ingen gider at læse statiske websites med indhold der ikke er opdateret. Sørg for at der altid er opdaterede tekster, æstetiske billeder og gerne små film der er både informative og berigende for den besøgende – og så skal sitet naturligvis være responsivt og kunne læses på samtlige platforme.

Kristian Rasmussen

Kristian Rasmussen

Kristian Rasmussen er en dansk iværksætter med fokus på digitale medier og digital marketing. Han har været bosat i Mexico City, Mexico siden 2010, hvorfra han sammen med lokale teams skaber nye medier og værdiskabende digitale services til virksomheder i Latinamerika, USA og Danmark. Derudover rådgiver han virksomheder om de aktiviteter, der fører til øget eksponering, flere leads, og et generelt større og mere stabilt salg.

Add comment

Trending

Advertisement

Menu

Download Form

 

Verification